Bekæmpelse af Dræbersnegle

fredag den 10. august 2007

Sneglefjendsk havedesign

Lidt rod er godt
Sneglene foretrækker kølige og skyggefulde steder. Det er samtidig levestederne for mange af de naturlige fjender, så det er OK med enkelte sådanne steder i haven. Men resten af haven, hvor du selv færdes skal indrettes som snegleørker, så de ikke har lyst til at komme der. Så vil de blive i det sure hjørne af haven – og fred med det. Så ved du hvor du kan finde dem, hvis du skulle få lyst til at slå dem ihjel. (Det er lidt ligesom når politiet kender de småkriminelles tilholdssteder).

Lav snegle-ørkner
Hold plænen kortklippet, riv den jævnligt og fjern nedfaldne frugter, svampe og hundelorte. Så er der mindre føde tilbage til sneglene, og de er mindre tilbøjelige til at søge derud. På samme måde med store arealer med fliser, grus, bar jord eller vand. De er som ørkener for sneglene.

Vælg sneglesikre planter
Tætte blomsterbede kan være de rene snegle-reder. De frodige planter holder jorden kold og fugtig, og det er vanskeligt at finde sneglene i den tætte beplantning. Men ved at vælge planter sneglene ikke bryder sig om, vil de ikke forekomme i så stort tal, og de værste skader kan undgås.

Billedet er et eksempel på en have, der ikke har mange gode steder til sneglene.

Et stort fliseareal er brudt op med plantninger af primært storkenæb, cypresurt og roser som de sjældent spiser. Selv sommerblomsterne, de blå lobeliaer, er normalt ikke på sneglenes menukort.

Sneglesikre planter

Dræbersneglene er nærmest alt-ædende, men de går især efter frugter og grønsager samt saftige bladplanter f.eks. som hosta og dahliaer. Men der er også mange planter der stort set altid går fri, selvom ingen planter måske er 100 % sneglesikker, hvids der er mange sulte snegle. Med det rigtige plantevalg er det muligt at lave en flot prydhave selvom der er mange snegle i haven. Derimod er det næsten umuligt at have en køkkenhave, der ikke bliver angrebet. Med mindre den hegnes effektivt.

De går til gengæld sjældent til angreb på træer og buske og heller ikke andre planter, der er hårde at spise som f.eks. bambus, lavendel og rosmarin. Normalt kan de heller ikke lide kraftigt duftende planter, men her er tagetes en lysende undtagelse. Græsser og bregner lader de som regel også være i fred.

Snegle-resistente stauder
Ingen staude er vel 100 % snegle-sikker, men planter der indeholder giftstoffer eller har hårede eller sukkulente blade går som regel fri. Herunder er en liste over stauder, der næsten altid går fri af snegleangreb.

Ajuga, læbeløs, Aconitum, venusvogn, Alchemilla, løvefod, Aquilegia, akeleje, Anaphalis, perlekurv, Anemona, (høst)anemone, Artemesia, ambra, malurt, Campanula, klokkeblomst, Dianthus, nellike, Digitalis, fingerbøl, Echinacea, purpursolhat, Echinops, kugletidsel, Eurphorbia, vortemælk, Geranium, storkenæb, Geum, nellikerod, Hedera, vedbend, Hemerocallis, daglilje, Heuchera, alunrod, Iberis, snepude, Iris, iris, Lamium, guldnælde, Lavandula, lavendel, Leucanthemum, margerit, Lysimachia, fredløs, Nepeta, katteurt, Paeonia, pæon, Phlox, floks, Polygonatum, storkonval, Pulmonaria, lungeurt, Saxifraga, stenbræk, Salvia, salvie, Santolina, cypresurt, Scabiosa, skabiose, Sedum, stenurt, Valerian, læge-baldrian, Veronica, ærenpris, Vinca, vintergrøn.

Desuden enkelte hosta (!) f.eks. Hosta tokudama, H. sieboldiana og ‘Sum and Substance‘

Kom gerne med forslag til flere sneglesikre planter eller kommenter dem der er på listen.

God havepraksis

Ryd op
Ryd op i haven, så der er så få gemmesteder som muligt. Fjern løse brædder, presseninger, poser med jord, potter, sten og undgå i det hele taget, at der står noget direkte på jorden eller græsset. Her kryber sneglene sig ind og gemmer sig om om dagen og måske hele vinteren.

Check nye planter
Undersøg altid nyindkøbte planter for dræbersnegle og snegleæg. Fjern potten og kik i bunden af rodklumpen. Har du endnu ikke dræbersnegle i haven, skal du være ekstra påpasselig og forsigtig vaske al jord af rødderne!

Tips til køkkenhaven
Du kan blive nødt til at hegne køkkenhaven, hvis du er hårdt angrebet af snegle. Men selv få snegle kan være ødelæggende, blot ved tanken om, at de har været der og kan have smittet med bakterier. Forspir alle sarte planter, for når de er lidt større kan de bedre overleve et angreb.

Undgå efterårsgravning eller vent til november/december. Ellers får sneglene mulighed for at grave sig langt ned i jorden og overvintre der.

Kompost
Der kan være meget snegleguf i en kompost, så brug lukkede kompostbeholdere eller lav varmkompost, hvor temperaturen kommer over 60° C. Her kan æggene ikke overleve. Bring ikke komposten ud i hele haven, hvis du ikke ved om der er snegle i den. Spred den evt. ud på jorden i en periode med hård frost, så vil de eventuelle snegle fryse ihjel.

Nabohjælp
Det hjælper ikke at du bekæmper dræbersnegle, hvis ikke dine naboer også gør det
Så giv de gode råd videre til naboen eller sæt et sneglehegn op!

Aktiv dødshjælp

Kun døden sætter en effektiv stopper for sneglenes formering og spredning. Saml dem ind og dræb dem – eller klip dem over på stedet. Start allerede først i marts med at kikke under potter og sten m.v. efter overvintrende snegle. Afliv alle dem du finder. Og start indsamling og aflivning så snart de begynder at røre på sig. Hver snegl kan ligge op mod 400 æg på en sæson, så de skal tages i opløbet. Æggene er klare, runde og 3 mm tykke. De ligger samlet i klynger – ofte under brædder og sten eller i overfladen af jorden. Kvas dem.

Det bedste tidspunkt for indsamling er morgen og aften samt i regnvejr, hvor de let kan spottes på græsplænen. Du lærer også hurtigt deres favoritsteder at kende. Det er under store blade, brædder og andre fugtige steder, hvor de også ligger midt på dagen, når solen tager fat.

Ud med spaden og hak dem over / klip dem med saksen, eller tag pølsetangen og put dem i en spand, hvor du bagefter kan aflive dem kogende vand. Vedholdenhed belønner sig, så gør det til en vane at gå en tur på dødsruten hver aften.

De døde snegle skal ikke efterlades overalt i haven som gratis foder til deres kannibalistiske fætre – det giver blot flere og federe snegle. Men de døde snegle kan bruges som lokkemiddel, så du har nogle faste pladser i haven, hvor du hakker sneglene over.

De døde (kogte eller klippede) snegle kan uden problemer graves ned i jorden. Bruger du derimod salt eller et andet kemisk produkt slår du for det første sneglene langsomt og pinefuldt ihjel, og du får et forurenende restprodukt.

Passiv dødshjælp

Ferramol
Gift er et godt supplement til indsamlingen og en hjælp til dem, der ikke selv kan slå ihjel. Kun Ferramol kan anbefales. Det er en jernforbindelse, der dræber alle snegle, men tilsyneladende ikke så meget andet. Og det er godkendt til økologisk jordbrug. Det er effektivt, men skal lægges ud med jævne mellemrum, og det er også dyrt, især hvis du køber i små pakker. Så køb 10–25 kg ad gangen (eller til halv pris i Tyskland)

Ferramol holder længere, hvis det lægges under en plade eller lignenede, hvor det ikke regner væk. Brug samtidig et lokkemiddel, f.eks. agurker eller gammel ost. Det er ret effektivt.

Hvis du vil beskytte de husbærende snegle kan du lægge ferramolen mellem to fliser. De holdes adskilt af nogle små sten, så dræbersneglen netop kan kravle derind, men så der ikke er "højt nok til loftet" til dens fætter med sneglehus.

Nematoder
Biologisk bekæmpelse kan ske med nematoder som er mikroskopiske rundorme, der går ind og parasitterer sneglene. De smitter videre fra snegl til snegl når de spiser hinanden. Det kan købes som biologisk bekæmpelsesmiddel (se links), men erfaringerne er meget forskellige mht. resultaterne.

Fælder

Snegle elsker duften af øl, så du kan lave en fælde af et glas med øl (ikke lyst), der sættes ned i jorden så overkanten er lige over niveau med jordoverfladen. Så falder sneglene – men ikke løbebillerne – derned og drunker.

Sneglene kan også lokkes med agurker, salat, døde snegle eller simpelthen fugtige opholdsteder som gamle brædder og plader du lægger ud i haven. Her kan du så samle sneglene ind om morgenen.

Naturlige fjender

Pindsvin, padder, biller og fugle kan æde æg og små dræbersnegle. Derfor er det godt at have områder i haven, hvor de vilde dyr trives. Vær dog opmærksom på, at også sneglene har flere gode gemmesteder i en have med bunddække, langt græs og kvasbunker, end i en rydelig have med bar jord og gruspladser. Solsortene er også begyndt at interessere sig for dræbersnegle, og det er jo en positiv udvikling.

Moskusænder og løbeænder æder gerne dræbersnegle, og kan sætte mange til livs hver dag. Desværre klatter de over hele haven, så det er et valg mellem 2 onder. De er mest velegnet til større haver, især på landet, hvor de kan gå i et område mellem en (brak)mark og den egentlige prydhave. På den måde kan de danne en effektiv barriere ud mod et område, hvor der ellers er et stort snegletryk.

Skrubtudsen æder de mindre dræbersnegle

Hegn og barrierer

Nogle planter er bare så fristende for snegle, at de bliver spist som det første, blot der er en enkelt snegl i haven. Især køkkenhaven er udsat og kan kræve et effektivt hegn.

Barrierer
Flere har forsøgt at holde sneglene ude fra haven ved hjælp af kalk, hvidløg, kaffegrums, aske, kalk, salt eller indkøbte granulater m.v., der hældes ud på jorden. Det har bestemt en afskrækkede virkning på sneglene, men problemet er, at især kalk, aske og salt hurtigt bliver regnet væk og desuden på længere sigt kan skade jorden. Barrierer har deres berettigelse omkring enkelte planter eller som strøelse under større plantegrupper

Effektivt hegn
Et permanent sneglehegn sætter en mere effektiv stopper for sneglene. Det kan laves af en metalplade, der i toppen er bøjet 55 grader. Det er den magiske vinkel som sneglene ikke kan bøje sig rundt om. Det er blot vigtigt, at der ikke vokser planter op omkring hegnet som sneglene så kan bruge som bro til køkkenurterne. Hegnet kan graves ned i jorden, eller sættes på trærammer omkring højbede.

Højbed forsynet med sneglehegn. Her kan du have salaten i fred for sneglene

Sneglehegn kan købes færdigt, men kan også laves hos den lokale smed, hvor du kan få dem i længder, der passer lige til din have. Ofte uden at det af den grund bliver dyrere.

Kobber og elhegn
Kobber har en afskrækkende effekt, da det giver sneglene et let stød, ligesom når man bider i et stykke sølvpapir med en tand, der har en amalgamfyldning. Der sælges kobbermåtter og tæpper til at sætte omkring særligt udsatte planter. Desuden kobberringe til at sætte omkring krukker, så sneglene ikke kravler derop (se link over forhandlere nederst).

Elektriske hegn er også meget effektive, men kræver solide tråde, der holder længe, og det er også afhængig af at vegetationen omkring ikke bliver for kraftig, så den kan bruges som stige.

Ampler

Kikser alt andet, så er ampler (frithængende krukker) en effektiv måde at slippe af med sneglene på. De kan også bruges til at dyrke salat i.