Side dedikeret til bekæmpelse af dræbersnegle / Iberisk skovsnegl. Fokus på sneglesikre planter, Sneglefjendske haver, Sneglefælder. Ferramol, sneglekorn"> Dræbersnegle .......... no problem!: Aktiv dødshjælp

fredag den 10. august 2007

Aktiv dødshjælp


Kun døden sætter en effektiv stopper for sneglenes formering og spredning. Saml dem ind og dræb dem – eller klip dem over på stedet. Start allerede først i marts med at kikke under potter og sten m.v. efter overvintrende snegle. Afliv alle dem du finder. Og start indsamling og aflivning så snart de begynder at røre på sig. Hver snegl kan ligge op mod 400 æg på en sæson, så de skal tages i opløbet. Æggene er klare, runde og 3 mm tykke. De ligger samlet i klynger – ofte under brædder og sten eller i overfladen af jorden. Kvas dem.

Det bedste tidspunkt for indsamling er morgen og aften samt i regnvejr, hvor de let kan spottes på græsplænen. Du lærer også hurtigt deres favoritsteder at kende. Det er under store blade, brædder og andre fugtige steder, hvor de også ligger midt på dagen, når solen tager fat.

Ud med spaden og hak dem over / klip dem med saksen, eller tag pølsetangen og put dem i en spand, hvor du bagefter kan aflive dem kogende vand. Vedholdenhed belønner sig, så gør det til en vane at gå en tur på dødsruten hver aften.


De døde snegle skal ikke efterlades overalt i haven som gratis foder til deres kannibalistiske fætre – det giver blot flere og federe snegle. Men de døde snegle kan bruges som lokkemiddel, så du har nogle faste pladser i haven, hvor du hakker sneglene over.

De døde (kogte eller klippede) snegle kan uden problemer graves ned i jorden. Bruger du derimod salt eller et andet kemisk produkt slår du for det første sneglene langsomt og pinefuldt ihjel, og du får et forurenende restprodukt.


Ingen kommentarer: